Vandrådgivning

Vandrådgivning

 

 

At spare på vandet er i dag mere aktuelt en tidligere på grund af indførelsen af diverse miljøafgifter m.m., som bliver pålagt vandforbrugeren. I dag skal vi ikke kun betale for at få vand, men også for afledningen af dette og derfor er det sund fornuft at reducere vort vandforbrug. Også ud fra et samfunds- og miljømæssigt synspunkt er det vigtigt at spare på vandet, da det er muligt, at fortidens sprøjtning og udledning af gifte og andre skadelige stoffer i fremtiden vil betyde større omkostninger til rensning og behandling af vort grundvand. En sådan udgift vil i så fald blive lagt på forbrugerens regning, så derfor er det vigtigt at spare på vort rene vand, der i dag kun kræver en forholdsvis beskeden behandling inden vi leverer den til vore forbrugere.

 

I gennemsnit bruger hver person i Danmark ca. 131 liter drikkevand i døgnet, og kun en meget beskeden del af vort rene postevand bruges faktisk til at drikke og til madladning - langt det meste bruges andre steder i husholdningen til f.eks. bad, vask, opvask, rengøring og toiletskylning.

 

Selvom det er næsten umuligt fastsætte et ”normalforbrug” pr. husstand p.g.a. flere faktorer, såsom husets størrelse antal personer i hustanden m.m., kan det oplyses et vejledende normalforbrug i en hustand på 150m2 med 2 voksne og 2 børn kan være:

 

ca. 400 l/døgn eller 3,0 m3 i ugen

 

Hinnerup vandværk anbefaler, at forbrugerne regelmæssigt aflæser deres vandmåler (ugentligt), så det hurtigt registreres, om der er eventuelle utætheder eller andre uregelmæssigheder i ejendommens brugs­vands­system. Husk i den forbindelse også at kontrollere om tællerhjulet i vandmåleren står stille, når man har lukket for alle tapsteder, hvis ikke - kan det skyldes, at man eksempelvis har et armatur eller toilet, der ”løber”, eller at man evt. har en skjult lækage i sit interne rørsystem.

 

På nedenstående oversigt kan man se, at det kan betale sig at være opmærksom på spildt vand fra en dryppende vandhane. Alene få dråber pr. sekund kan løbe op i mange spildte kroner pr. år.

Kontakt din lokale VVS-installatør hurtigst muligt, hvis du konstaterer, at der er uregelmæssigheder i for­bind­el­se med din interne installation. Han har endvidere mange muligheder for at hjælpe dig til at mindske dit vandforbrug i det daglige, da mange leverandører af VVS produkter i dag leverer f.eks. armaturer og toiletter med ”vandsparefunktion”. Husk dette i forbindelse med køb af nye produkter til badeværelset eller køkkenet.

 

 

Hinnerup Vandværk a.m.b.a // Samsøvej 30, 8382 Hinnerup // Telefon: +45 86 98 53 00 // E-mail: post@hinnerupvandvaerk.dk

Copyright Hinnerup Vandværk amba © All Rights Reserved